Nøddemælk

IMG_1345

Mangler du mælk i køleskabet eller ønsker du et alternativ til almindelig mælk, så har du her den nemme, hurtige version.

Ingredienser:
125 g nødder (cashew, mandler eller hasselnødder)
9 dl vand
1 knivspids salt
1/2 tsk sukker
Evt. 1/2 tsk vanille sukker

1) Stil nødderne i blød i vandet i ca. 3-4 timer eller mere. Mælken kan fremstilles uden iblødsætning, men bliver mere kornet.
2) Blend de udblødte nødder i et par dl af vandet til mælken er fuldstændig ensartet i konsistensen. Dernæst tilsættes resten af vandet.
3) Smag til med salt og sukker, evt. vanille, men med vanille egner mælken sig ikke til madlavning. Blend godt sammen.
4) Mælken kan drikkes nu, men skal rystes godt inden, da fiberdelene fra nødderne udskilles ved henstand. Mælken bliver absolut mest lækker, hvis den presses gennem et klæde, hvilket giver en fin og glat mælk(brug fiberdelene i feks. bagværk). Cashewnødderne er uden skal og giver en fin hvid mælk, på andre nødder kan den mørke overflade fjernes, hvis mælken ønskes helt lys.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.