Nøddemælk

IMG_1345

Mangler du mælk i køleskabet eller ønsker du et alternativ til almindelig mælk, så har du her den nemme, hurtige version.

Ingredienser:
125 g nødder (cashew, mandler eller hasselnødder)
9 dl vand
1 knivspids salt
1/2 tsk sukker
Evt. 1/2 tsk vanille sukker

1) Stil nødderne i blød i vandet i ca. 3-4 timer eller mere. Mælken kan fremstilles uden iblødsætning, men bliver mere kornet.
2) Blend de udblødte nødder i vandet til mælken er fuldstændig ensartet i konsistensen.
3) Smag til med salt og sukker, evt. vanille, men med vanille egner mælken sig ikke til madlavning.
4) Mælken kan drikkes nu, men rystes godt inden, da fiberdelene fra nødderne udskilles ved henstand. Mælken kan også pressen gennem et klæde, hvilket giver en fin og glat mælk(brug fiberdelene i feks. bagværk). Cashewnødderne er uden skal og giver en fin hvid mælk, på andre nødder kan den mørke overflade fjernes, hvis mælken ønskes helt lys.

Nøddetella

Nøddetella tilberedes lettest samtidig med du tilbereder Nøddesmør. Tag 200g af fra af Nøddesmørret, hæld det på et glas og sæt i køleskabet. De sidste 300g køres videre i maskinen og forvandles til Nøddetella som beskrevet i opskriften nedenfor.

IMG_1323

Denne Nøddetella er et sundt alternativ til Nutella. Du får lettes dine børn til at elske det, hvis du de første gange kommer 200g lys chokolade i Nøddetellaen, hen ad vejen kan mængden af chokolade mindskes og lys chokolade kan erstattes af 70% mørk chokolade.

Ingredienser:

300g Nøddesmør (se opskrift)

200g friske dadler uden sten

100-200g god mørk chokolade 70% (eller lys, hvis du ønsker den børnevenlig)

Kogende vand

 

Tilberedning:

  • Smelt chokoladen sammen med 8 spsk vand
  • Kør Nøddesmør og dadler sammen med den smeltede chokolademasse i din foodprocessor/blender. Ønsker du konsistensen tyndere, kan tilsættes mere kogende vand. Hold pauser, så motoren ikke brændes af.
  • Hældes i et glas og sættes i køleskab.
  • Nydes på friskbagt eller ristet brød, pandekager, knækbrød eller hvor hjertet begærer.

 

Nøddesmør

IMG_1324Jordnøddesmør er amerikanernes favorit og vi er gradvis ved at lære at elske det. Mandelsmør, hasselnøddesmør og cashewnøddesmør er mindre kendt og man skal som regel en omvej omkring helsekostbutikken for at få fat i dem. Hvorfor ikke fremstille herlighederne selv? I virkeligheden er der ikke grænser for, hvilke nødder, du kan bruge som basis. Prøv dig frem og find familiens favoritter. Det er meget nemmere en du regner med og koster ofte mindre på den hjemmelavede måde.

Ingredienser:

500g nødder. Vælg frit mandler, hasselnødder, cashewnødder eller andre nødder du nyder. Det er vigtigt, at du ikke halverer mængden, da portionen derved bliver for lille til at foodprocessoren eller blenderen kan få ordentlig fat. Brug kun din blender, hvis den er stærk. Foodprocessoren er ofte stærkere og nemmere at bruge til dette, men hold hyppige pauser, ellers brænder den desværre nemt sammen.

Tilberedning:

  • Spred nødderne ud på bagepapir på en bageplade.
  • Sæt pladen med nødderne i en forvarmet ovn ved 150 graders varme og bag dem i 5-10 minutter.
  • Hæld de varme nødder i foodprocessoren/blenderen. Det er vigtigt at nødderne ikke afkøles, da varmen gør, at nøddemassen hurtigere bliver flydende.
  • Kør massen, men stop med jævne mellemrum foodprocessoren/blenderen og saml nøddemassen i bunden med en dejskraber. Blandingen går fra mel til let flydende konsistens.
  • Tiden afhænger af din maskines effektivitet. Når konsistensen er som du ønsker, skrabes massen over i et glas.
  • Nydes på ristet brød eller knækbrød, gerne dækket med et skrabet lag honning eller marmelade eller bananer i skiver. Lækkert og sundt!

Ærtehumus

 

Enkel, nem og lige til at spise!

Ingredienser:

400 g grønne ærter fra fryseren

2 mellemstore fed hvidløg

1 tsk spidskommen, stødt

2 spsk citronsaft

2 spsk rapsolie

Salt efter smag

Fremgangsmåde

Denne ærtehumus smager dejligt og er samtidig super nem og hurtig at tilberede. Passer godt som pålæg eller i durumruller, pitabrød eller som tilbehør til den varme ret.

1) Kog 400g frosne ærter i et par minutter i 1 dl letsaltet vand. Hæld derefter vandet fra.

2) Blend de kogte ærter med hvidløg, citronsaft, olie og spidskommen. Blend til ensartet konsistens og smag til med salt.

Gulerodsmayonnaise

Version 2Follow my blog with Bloglovin

Denne mayonnaise tager kun et splitsekund at fremstille. Den er super duper lækker i en sandwich, på tomatmadden eller hvor du ellers elsker at plante din mayonnaise.

 

2 gulerødder(ca. 200g)

1-2 fed hvidløg(mængden afhænger af glæden ved hvidløgssmagen)

1/2 tsk sukker

1 knivspids dijonsennep

1 tsk citronsaft

1/2 dl smagsneutral olie(eller mængde efter ønsket konsistens)

salt efter smag

1) Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker
2) Kog dem godt møre i saltet vand
3) Pres hvidløg og bland med kogte gulerødder, sukker, citronsaft og sennep
4) Blend med stavblender i høj smal skål til cremet konsistens
5) Hæld olie i massen, mens du blender til den konsistens du ønsker
6) Smages til med salt

Honningristede nødder.

Follow my blog with Bloglovin

IMG_34193-4 portioner

Nemmere kan det ikke være at få lidt sødt i en fart. Honningristede nødder passer også fint i myslien, på skyr eller andet surmælksprodukt, eller hak nødderne fint og giv salaten et drys.

Ingredienser:

100g blandede nødder eller den slags du bedst kan lide eller har i skabet

2 spsk honning

Tilberedning:

Honningen smeltes på panden.
Nødderne hældes på panden og ristes gyldenbrune på panden i honningen ved middelstærk varme.
Nødderne hældes på bagepapir og fordeles, så de ikke klistrer sammen. Kan eventuelt drysses med kanel eller lakridspulver – mums!

Nøddepesto med basilikum.

Follow my blog with Bloglovin

Nøddepesto

Velsmagende og sund nøddepesto med basilikum. Cashew nødderne kan udskiftes med mandler eller de nødder du har hjemme. Basilikum kan udskiftes med persille eller andre krydderurter. Uundværlig som smørepålæg, til pastaen, til salaten – gir skøn og fyldig smag til mange retter.

Ingredienser:

100g cashewnødder

1 dl olie (olivenolie, eller den olie du elsker)

3 spsk citronsaft

1 spsk hvid balsamicoeddike

3-4 fed hvidløg

2-3 bøtter frisk basilikum (ca. samme mængde som nødder)

Salt efter smag

Tilberedning:

  • Nødderne males til mel i blender eller kaffekværn. Hvis nødderne ikke males fint nok, kan pestoen blive lidt kornet i konsistensen. Smager dog fint alligevel.
  • Olie, citronsaft, balsamicoeddike hældes i melet, hvidløget presses og det hele blendes til cremet konsistens.
  • Tilsæt basilikum og blend det hele sammen. Tilsæt evt. ekstra olie eller vand til pestoen har den konsistens du ønsker. Smages til med salt.