Når den søde tand kalder….

Follow my blog with Bloglovin

img_5304

Jeg er en chokoladegris. Jeg må bare blankt erkende, at det er en af mine svage sider. Jeg har opdaget, at jeg deler denne svaghed med rigtig mange. Jeg vil vildt gerne fylde kroppen med sunde sager, men helst ikke uden søde fristelser. Heldigvis – og tak og lov for det – behøver det ikke at være modsætninger. Det søde kan være både det sunde, lækre, dejlige….
I tidligere indlæg “Go nuts – i nødder” beskrives sundhedsværdien i nødder. Det er super sundt at spise nødder – helst hver dag. Gerne omkring 30-50g – og mums, hvem vil ikke gerne fylde et par marcipanbrød i sig med jævne mellemrum. Marcipan er fyldt med nødder og i nedenstående marcipanbrød er over halvdelen sunde mandler. Hvad er bedre end at konvertere nødder til klistret marcipan overtrukket med lækker mørk chokolade.
Budskabet er altså kort og klart. Kom igang med blenderen og nyd, nyd, nyd sunde lækre marcipanbrød.

MARCIPANBRØD

200g mandler
100g flydende honning
50g chokolade 70%

Hæld 200g mandler i blenderen og blend til fint mel.

Tilsæt 100g flydende honning og blend til cremet masse. Man er nødt til at standse blenderen jævnligt og proppe massen ned i bunden. Det er lidt træls, men besværet værd. Det lykkes fint i min KitchenAid blender – håber din også kan klare opgaven.

Prop massen ned i en plastpose og klip hul i hjørnet. Pres marcipan-pølser ud og skær i passende stykker med en kniv.

Smelt chokladen og hæld den over brøddene og sæt på køl.

Spis og nyd!